Kontakt

Psykologisk Indsigt
Sundheds- & Kvartershuset
Fyrkildevej 7
9220 Aalborg Øst
Tel. 2990 2100

Find vej

Ved at klikke på kortet her under, kan du via Google få en udførlig kørselsvejledning.







Samarbejdspartnere





Når din tilværelse bliver for problematisk


Det er helt almindeligt, at tilværelsen og livet byder på situationer, der i kortere eller længere perioder, kan opleves som plagsomme, smertefulde, uforståelige, skamfulde eller slet og ret frustrerende. I langt de fleste tilfælde kommer du dog igennem vanskelighederne, enten ved egen hjælp eller med hjælp fra familie eller venner.

 

I visse tilfælde varer vanskelighederne dog ved og er måske begyndt at blive opslidende og styrende for dine valg og dit liv; de har på en eller anden måde bidt sig så fast, at du ikke ved hvordan, du kan gøre noget ved dem. Du synes måske blot at konstatere, at du nu har fået dig selv kørt ind på det samme sidespor og igen befinder dig i samme ubehagelige situation eller tilstand. Kort sagt, så føler du dig fastlåst og ufri, og hvad værre er, så er det måske også begyndt at påvirke familiemedlemmer, venner og kolleger i negativ retning.

 

Det kan være svært for dig at få øje på, hvad det egentligt er, der er galt, og hvorfor tingene eventuelt bliver ved med at gentage sig på den samme dårlige måde. Nogle gange bliver problemerne så omfattende, at det fører til en indsnævring af dit livsrum: du undlader måske at færdes visse steder på visse tidspunkter, du mister lysten til at opleve noget nyt eller du får svært ved at slappe af og finde ro, fordi du hele tiden oplever, at der ting du skal gøre, nå eller have orden og styr på.

 

Problematiske forhold og situationer kan efterlade dig eller din familie i en tilstand af handlingslammelse, utilstrækkelighed eller afmagt: Livet kører i ring og er gået i stå; Jeg har mistet lysten til at opleve noget nyt; Jeg føler mig alene; nu skændes vi igen; min kone/mand vil skilles, hvad så nu? osv! Problemer er hvad de er, og du har måske temmelig mange af dem, uden at du egentlig føler, at du kan gøre noget ved dem; måske du er kommet til et punkt, hvor du har affundet dig med dem, da du ikke finder dig i stand til at kunne gøre en samlet eller struktureret indsats for at løse dem. Dette kan give problemerne mulighed for at blive så omfattende, at du – den dag du beslutter dig for endeligt at gøre noget ved dem – finder ud af, at det faktisk ikke er så lige til. En naturlig reaktion er, at du bliver yderligere frustreret og fortvivlet.

Psykologhjælp kan være en god løsning!


Hvis du og/eller din partner oplever, at hverdagen ligner nogle af de ovennævnte beskrivelser, kan det netop være en god løsning at kontakte Psykologisk Indsigt for hjælp, inden vanskelighederne måske bliver endnu mere uoverskuelige og opslidende.

 

Hos Psykologisk Indsigt finder du et frirum, hvor der, i et samarbejde, sættes fokus på de vaner og omstændigheder, der er med til at fastholde problemerne, og som er svære selv at lægge mærke til, da de nærmest er blevet usynlige og en normal del af hverdagen. At have et fastholdt fokus på livet, oplevelserne og selvopfattelsen kan være meget anstrengende og svært, tanker har en tendens til at bevæge sig ad sine egne spor, og det kræver en viljesanstrengelse at blive ved med at se på ting, som er problematiske og til tider også plagsomme.

 

Det kan være svært at få øje på, hvad det er, der egentligt er galt, og hvad der egentligt skal til for at tingene ændrer sig. Den umiddelbare løsning om at opgive eller at lade tiden løse problemerne, ligger og lurer under overfladen. Det er blandt andet i sådanne tilfælde, at det er en fordel at samarbejde med en psykolog.